Foredrag med laksekongen fra Storåen
Foredrag med laksekongen fra Storåen
Kom til spændende foredrag med laksekongen Lars Uhre Bruun hos MB Jagt i Hobro tirsdag den 31. oktober.
Lars er født og opvokset ved Storåen og har fisket i åen siden han var en lille dreng på fem år. Der er nu gået cirka 45 år, siden han startede, så han kender åen som sin egen bukselomme.
Storå er Danmarks næst længste å, med 104 kilometer, kun overgået af Gudenå. Storå udspringer sydøst for Ikast, snor sig imellem Herning og Sunds og Ørre. Herefter snor den sig igennem Nybro, Hodsager til Holstebro før den ender i Nissum Fjord.
Lars Uhre Bruun fisker udelukkende efter laks, men der kan forekomme bifangster af gedder, steelhead og havørred. Sæson 2016 var en af de bedre i nyere tid i Storåen og Lars fik ikke mindre end 63 laks på land, flere på 10 plus og de største på 14-15 kilo.
Lars har fisket efter mange forskellige metoder, men i dag fisker han udelukkende med wobler, som han også har en stor samling af.
Der vil blive serveret kaffe og en ostemad i løbet af aftenen. Billetter kan købes i butikken og i webshoppen til en pris af 50 kr., som man får retur denne aften ved køb i butikken.
Lars Uhre Bruun i rette element ved Storeå. Foto: Lars Uhre Bruun